Vær velkommen, Ventetid
Det er advent. En af mine yndlingssæsoner i løbet af året. Tiden, som på så mange niveauer lyser op i mørket. Helt konkret, når vi tænder levende lys i årets mørkeste måned, og lige så konkret, men dybere og større, når vi mindes, at Gud selv lod sig føde for at bringe alting tilbage til det, som hele tiden var meningen.
I år er adventstiden for mit vedkommende anderledes, end den plejer. Meget anderledes. Det er min første jul uden for Danmark, uden min familie og uden alle de vante og velkendte traditioner, som normalt er så fast en del af netop denne tid.
Det giver mulighed for at favne adventstiden og julen på en ny måde, og jeg kan mærke, at der skæres ind til benet ift. hvad jul virkelig er.
Advent handler jo om at vente. Måske er det med til at gøre denne tid til en modkultur til den verden, som ellers præger os, hvor det meste handler om instant happiness, konsumerisme, produktivitet, handlekraft og succes.
Advent handler om at turde håbe, turde give slip og turde vente med åbne hænder - sårbart og afhængigt af det/ham, vi venter på og længes efter.
Advent minder os om de tider i livet, hvor vi venter på, at Gud dukker op og griber ind, som en af mine venner for nyligt udtrykte det. Det minder os om de sæsoner, som vi oplever igennem livet, hvor Gud virker fjern, hvor der er tørke, og hvor vi føler os fangede og låst fast.
Det særlige ved adventstiden er, at vi venter på én, som allerede er kommet nær, og som vil komme nær igen og igen og igen i vores liv. Det faktum skinner med sit lys over alt sammen. Jeg håber, at I alle sammen vil opleve netop dét nærvær her i denne december måned.
Vær velkommen, Ventetid!
I år er adventstiden for mit vedkommende anderledes, end den plejer. Meget anderledes. Det er min første jul uden for Danmark, uden min familie og uden alle de vante og velkendte traditioner, som normalt er så fast en del af netop denne tid.
Det giver mulighed for at favne adventstiden og julen på en ny måde, og jeg kan mærke, at der skæres ind til benet ift. hvad jul virkelig er.
Advent handler jo om at vente. Måske er det med til at gøre denne tid til en modkultur til den verden, som ellers præger os, hvor det meste handler om instant happiness, konsumerisme, produktivitet, handlekraft og succes.
Advent handler om at turde håbe, turde give slip og turde vente med åbne hænder - sårbart og afhængigt af det/ham, vi venter på og længes efter.
Advent minder os om de tider i livet, hvor vi venter på, at Gud dukker op og griber ind, som en af mine venner for nyligt udtrykte det. Det minder os om de sæsoner, som vi oplever igennem livet, hvor Gud virker fjern, hvor der er tørke, og hvor vi føler os fangede og låst fast.
Det særlige ved adventstiden er, at vi venter på én, som allerede er kommet nær, og som vil komme nær igen og igen og igen i vores liv. Det faktum skinner med sit lys over alt sammen. Jeg håber, at I alle sammen vil opleve netop dét nærvær her i denne december måned.
Vær velkommen, Ventetid!
Kommentarer